Historien

November 2008 på Ølgod Bryghus

Efter etableringen af Ølgod Bryghus i december 2006 lød spørgsmålet til et par jazz-interesserede: 


”Kan I fremskaffe et band, der kan levere en aften med bryghusjazz”?


Det tog lidt tid, men det lykkedes. 21. november 2008 gik Brewhouse Jazzband på podiet til en fin aften i bryghuset. Initiativtagere og medaktører var Ove Lindholm og Torsten Andreasen, hvor specielt  Torsten var en meget kendt person i jazzkredse, idet han i mere end en menneskealder spillede trompet i det jyske jazzmiljø. Ove og Torsten fandt flere musikere, så orkestret kunne fremstå som et  Ølgod-baseret 6-mands jazzorkester. 




Musikken skal helst være fra før 1930

Helt fra begyndelsen har udgangspunktet for Brewhouse Jazzband været at spille traditionel svingende jazzmusik og helst musikken fra New Orleans.


Inspirationen er hentet fra Louis Armstrong, The Original Dixiland Jazzband,

Kid Ory, Joe "King" Oliver, Chris Barber, Sidney Bechet, men også fra de nutidige orkestre Shoutgun Jazzband, Tuba Skinny, The Fritzels New Orleans Jazzband m.fl.


Brewhouse Jazzband stræber efter at finde og spille de gamle numre kendte og mindre kendte og så levere dem med spilleglæde og energi.


Om det lykkes vil vi lade vores publikum afgøre, men ambitionen er der.






Brewhouse Jazzband har siden den første koncert d. 21 november 2008 spillet en gang hvert år på hjemmebanen på det hyggelige bryghus i Ølgod. Billedet her er fra 10 års jubilæumskoncerten d. 30 november 2018.


Rammen og atmosfæren er hyggelig og Brewhouse Jazzband nyder samspillet med publikum, der nærmest sidder med på scenen.


Læs evt mere om Ølgod Bryghus her


Brewhouse Jazzband på hjemmebanen